217 lyse moderne lejeboliger – en del af Nærheden
Bo grønt og bæredygtigt.
Tæt på naturen.
Tæt på: Natur, skole, indkøb, offentlig transport, gratis parkering
Kontakt os
for en privat fremvisning
på tlf. 33 33 03 05
Kontakt os
for en privat fremvisning
på tlf. 33 33 03 05
OM BIRKEN
Det bedste fra forstaden kombineret med det bedste fra byen
Velkommen i Birken. Her bor du grønt og bæredygtigt. Tæt på naturen. Men uden at give afkald på de fællesskaber og aktiviteter med andre, som byen tilbyder. Vælg mellem 217 spritnye lejeboliger på 2-5 værelser fra 53-110 kvm. Opført og indrettet i overensstemmelse med tidens krav om bæredygtighed.
Du får dit eget private udeareal på en fin altan eller egen terrasse i stueetagen. Og der er altid liv og aktivitet på fællesarealerne, hvor du finder både legepladser, nyttehave og flot, stort orangeri.
Hvis du har børn, vil du sætte pris på de gode institutioner i området. For eksempel landets mest moderne skole, Læringshus Nærheden, som er nabo til Birken. Den nyopførte bro over banen giver dig hurtig adgang til idræts- og kulturfaciliter, byliv og shopping i Hedehusene. Du kan også tage toget til Roskilde eller København H. Det tager ikke mange minutter. Kører du selv, vil du sætte pris på gratis parkering i Birkens store P-kælder.
Så her får du bylivets sociale gårdstemning, naturens ro og fred og fantastiske transport muligheder.
Lejlighederne
Glæden ved et helt nyt hjem
I Birken får du et nyt hjem, som står knivskarpt. Her får du al den komfort og funktionelle indretning, du forventer af et topmoderne hjem. Lys, luft og skønne omgivelser både i hverdagen, og når du har gæster på besøg.
Birken tilbyder flere forskellige lejlighedstyper med 2-5 værelser og i størrelser fra 53-110 kvm. Uanset hvilken type der passer til dig, så får du veldisponerede rum med smukke trægulve, som både har gulvvarme og -cirkulation. Køkkenet er et hvidt Svanekøkken med god skabsplads og integreret køle/fryseskab og opvaskemaskine, der ligesom ovn og induktionskogeplade naturligvis er energirigtige modeller fra Siemens.
Det samme gælder vaskemaskine og tørretumbler i badeværelset, der også er udstyret med elementer fra Svane. Badeværelset er lækkert indrettet med udstyr fra Grohe. Nyd f..eks. et lækkert rainshower i brusekabinen, og glæd dig over den nemme rengøring omkring det væghængte toilet.
Oplev glæden ved at bo i et helt nyt hjem, der lever op til de nyeste standarder for både komfort og bæredygtighed.

Området
Nærheden – en ny forstad
Birken er en del af den helt nye bydel, som de kommende år vokser frem ved Hedehusene. Den nye forstad har fået navnet Nærheden, og den udvikles med fokus på at skabe øget livskvalitet baseret på værdier som bæredygtighed, fællesskaber samt en nem og tryg hverdag.
Alt hvad du har brug for findes bogstaveligt talt lige i nærheden. Arbejdspladser, institutioner, en helt ny skole, idrætsfaciliteter, kulturtilbud, shopping, togstation, gode trafikale forhold, gratis parkering for områdets beboere. Det findes altsammen lige her.
Samtidig er Nærheden en bydel med umiddelbar forbindelse til naturen. Området omkranses af et grønt bælte med blå søer, som har fået navnet Loopet. Perfekt til løbe- og gåture. Her kan du fiske, studere fugle, samle urter eller tage på picnictur. Bevæger du dig lidt længere væk, kan du opleve den storslåede natur og de mange spændende tilbud i Hedeland Naturpark. Her finder du f.eks. golfbane, naturlegeplads og Danmarks længste skibakke.
Læs mere her:







Bæredygtighed
Et bæredygtigt valg
Birken er DGNB Guld certificeret. DGNB er en internationalt anerkendt standard, som er kendetegnet ved sit helhedsorienterede syn på bæredygtighed. Det betyder, at alt fra valget af materialer og deres egenskaber, holdbarhed og levetid til energiforbrug samt udeområder og fællesfaciliteter er nøje prioriteret og afvejet i forhold til deres bæredygtighed. Man skal således opfylde ikke mindre end 45 kriterier og en stribe underkriterier for at opnå DGNB certificeringen.
